Sikke et katteliv!

Selvom jeg bor i en storby, er her masser af fauna. Jeg har for eksempel følt de fæle mygs kærlighed og nydt den klingende summen om aftenen fra suzumushi, en japansk art af fårekyllinger, der lyder lidt i retningen af klokker, der ringer (suzumushi betyder mig bekendt "bjælde-insekt"). Der er dog et dyr som jeg ser mere end noget andet her. Måske er det på grund af en arbejdsskade fra mit tidligere arbejde (var i længere tid projektleder på digitale kampagner for en producent af kattemad). Men ja der er bare mange katte. Ikke så meget af den levende slags, som illustrationer og figurer af katte. Her er tre eksempler (to et halvt) på mit møde med disse skabninge.

Når jeg traver forbi de mange butikker og restauranter, har jeg bemærket en særlig hvid kat med store sorte øjne og røde ører, som har den ene pote hævet til hilsen. Ofte er det en lille dukke, hvis forben kan vippe frem og tilbage. Det betyder: Kom inden for! I Japan er det nemlig meget uhøfligt at tilkalde sig opmærksomhed med pegefingeren, sådan som vi gør det. Istedet vendes håndryggen opad og alle fingrene vipper som en inviterende gestus.

Katten er en "Maneki Neko". Maneki betyder invitation og Neko er det japanske ord for kat (alternativt ifølge min ordbog også ordet for "sengeliggende", men tror bestemt ikke, at er gældende i den her sammenhæng). Maneki Neko er i ethvert etablissement med respekt for sig selv, som ønsker at invitere kunder og lykken indenfor.

En anden kat der springer i øjnene i gadebilledet er "Hello Kitty", en 34 år gammel tegneserie killing i enkelt streg, der har prikker som øjne, lyserød næse og sløjfe. Hello Kitty ses som dekoration på tøj, mobiltelefoner, busser, slikpakker og jeg kunne blive ved. Hello Kitty ser ikke ud til at være forbeholdt børn eller kvinder for den sags skyld. Jeg har set en forretningsmand med en Hello Kitty nøglering - men om han så betragtes som smart her, ved jeg jo ikke. Der findes også et online Hello Kitty spil (MMORPG), hvor mange spillere samtidigt kan boltre sig i lyserødt. Og igen stik mod min forventning til denne nuttede kats målgruppe, så skal Hello Kitty spillet efter sigende tiltrække en del garvede spillere fra det noget mørkere spil World of Warcraft.

Hello Kitty på farten

I Danmark taler vi af og til om kattejammer, når vi betegner uharmonisk sang. Jeg tror ikke nødvendigvis japanernes vil have den samme assosiation. Da jeg forleden var til bryllup optrådte en herre med et Geisha instrument, en shamisen. Det er et strengeinstrument med tre strenge, der er fæstnet til en lille firkante kasse og til enden af en 2/3 meter lang hals. Altså lidt i stil med en lut, guitar eller lignende (jeg indrømmer, at jeg ikke er særligt kyndig udi musik instrumenter). På denne shamisen skal kassen helst være beklædt med katteskind fra en brun kat - det giver den bedste lyd. Hvilket jo er heldigt nok for de to hvide fætre: Maneki Neko og Hello Kitty. Musikanten beklager dog overfor bryllupsgæsterne, at han kun har en billig model med hundeskind - det jo giver ikke helt den samme lyd(?). Men omvendt så er han heller ikke Geisha, så måske passer den mere rå lyd af køter bedre...

Kom, kom, kom tilbage!