Min guide er en venlig tyrk, der leder mig direkte til truget: Det største shoppingcenter i nærheden. En kølig oase. En oase, hvor du kan købe alt fra katte til klaverer. Chicke japanske teenagere dasker rundt efter supplement til deres allerede farverige kluns, forældre i massevis løber rundt efter deres små poder, ældre kvinder diskuterer priserne på æbler (gætter jeg på, men det vil også være rimeligt, ét æble koster 5 kroner og nej, du kan ikke få mængderabat).
Mit mål med besøget er - ud over blot at suge indtryk til mig - at få en engelsk-japansk ordbog. Det eneste jeg kommer ud med, er grøn te, kaffe og en flaske med, hvad jeg går ud fra, er vand. Og anden lektion på min rejse: "Kore wa nan des ka?" (Hvad er dette?) "Kore wa miso des!" (Dette er vand). Nå, ja og så har jeg lært, at man faktisk kan købe lykken i små doser:
