09 april 2008

Train Tracks - sange for pendlere

Jeg har indledt en gangske ny epoke i mit liv, der blandt andet omfatter omfattende pendling fra Amar' til Odense. På denne tur er der mange glæder; som for eksempel solopgang over markerne og to en halv times tid for mig selv i toget om dagen. Den kræver faktisk sit eget soundtrack (spilleliste på min iPod om ikke andet). Sangene må nøje udvælges - og jeg tager gerne imod inspiration.

Jeg har fundet det første nummer. Fundet blandt mange skatte på albummet "Illegal Cargo" af de dansk/engelske musikere Slow Train Soul. Det har været svært at vælge, men dog er der et nummer blandt det ulovlige gods, der kræver ekstra opmærksomhed og som passer perfekt til eftermiddags melankoli i toget. Det er "Twisted Cupid".

Det var de første 5.16 minutter, så mangler der kun 1.47.44 minutters musik, for at mine "Train Tracks" holder til hele turen... Kriterierne er musik, uden for gennemtrængende vokal og med et roligt arrangement uden alt for mange udsving - jeg arbejder jo imens.

Nogle forslag?