Til de bløde "rockere"

Selv tattoverede tøser fra Amager kan have en blød side. I alle fald kan jeg varmt anbefale Paul Ankas (ja ham der skrev "I did it my way" for Frank Sinatra) bløde og swingende versioner af diverse rocknumre. Lyt blandt andet til "Smells like teen spirit". Det swinger!

Lidt mere ambition og vision ind i valgkampen, tak!

Der bliver talt om mange relevante ting i valgkampen, men et emne jeg savner at høre mere om er partiernes visioner for fremtidens Danmark. Hvad er det egentligt, vi skal dygtiggøre os i på sigt for at kunne konkurrere på verdensmarkedet?

De danske politikere kan få inspiration fra nogen der tør - nemlig sydkoreanerne. Sydkorea er allerede det land i verden der er længst fremme med at udbrede bredbånd. Nu vil sydkoreanerne også være længst fremme i forhold til udbredelsen af robotter. Målet er kort og godt: En robot per hjem i 2020! (CNN indslag om emnet)

Så Helle og Anders, hvad med nogle visioner? Eller tør vi kun tænke fire år frem?

Overlevelse for fremmedordsfanatikere

Den berømte håndholdte trådløse lygte "MagLite" er ikke for enhver. I hvert fald ikke hvis man læser deres reklameannonce bag på DSB bladet for tiden. Her er et uddrag. Først overskriften:

"It stays brighter longer than ever. Assuming that's important to you"

Fair nok, de fleste der vil have en lommelygte, vil have en der lyser i lang tid.

"Robust aluminiumskonstruktion fremstillet med riflet design. Fuldt anodiseret for at opnå forbedret korrosionsbestandighed. Vandafvisende. Stødsikker. En så pålidelig partner, som du kan forestille dig."

Okay. Hvilke behov tales der lige til her? Hvem vil dræbe for at få lækkert riflet design og bekymrer sig korrosionsbestandighed? Dette handler om overlevelse for fremmedords fanatikere og ingeniører. Det lyder godt nok som en teknisk og smart lygte. To af dem, tak. Kan den lave kaffe?

Giv mig sne, slud, kuling og isvinter

Jeg håber på intet mindre end en rigtigt hård vinter. Snestorm og kuling. Så kan alle os med overlevelsesgrejet, antarktisberedte jakker og tundra tasker, få det eventyr vi er klædt på til. Frem med isøksen, der lige nu ligger brak i inderlommen, fyr nødraketten i ærmet af og lad tøjet stå sin prøve. Det bliver et festfyrværkeri sponseret af friluftsland og spejdersport, med nødblus over det danske land, så kan vi endeligt nyde godt af jakker, der garanterer tørhed i kuling og som holder kroppen varm selv med temperaturer ned til -22 grader.

Lige nu synes min jakkes modstandsdygtighed som lidt af en joke. Som at tage en kampvogn igennem Klampenborg. Overkill.

I toget er tiden din egen - luften er fælles

Jeg har indledt en tilværelse som pendler, hvilket jeg på mange måder ser som et privilegium. Jeg får masser af tid til mig selv, hvor jeg kan få læst en del og slappe af.

På mine ture har jeg særligt bemærket et meget iørefaldende kulturfænomen: Mobiltelefoni i toget. Det kan være lidt for meget med de uvante af mængder af tid til eget forbrug, så mange har - undertegnede inklusive - nogle gange brug for lige at markere over for verden, at vi stadigt er i live. Her er det nærmere reglen end undtagelsen, at mobilsnakkeren i toget bliver spurgt om deres fysiske placering inden for kort tid. For det meste er svaret "i toget" eller "lige efter Korsør", men sandheden er, at istedet for at være i toget, synes de mobilsludrende individer at befinde sig i et vacuum, hvor det antages, at vi andre ikke kan høre dem.

Der er pænt saftigt materiale at samle i toget for forfattere med skrivekrise og inspirationstørke: Om skilsmisser, om seksuelle eksapader eller mangel på samme, om skænderier, sygdom og om det mere almindelige hverdagsagtige. Knapt så hverdagsagtigt er det på DSB 1', hvor forretningsmænd og -kvinder pludrer løs om de nyeste tab og erobringer, som for eksempel her i morges, hvor jeg kunne følge med i forberedelserne til en retsag, som et større dansk firma åbenbart er involveret i. Gennem telefonsamtalen kunne jeg således notere mig, at der er lagt 2 millioner til side, hvis sagen tabes; at miljøministeriet ikke kan redegøre for reglerne på området; at en anden meget stor virksomhed er indblandet osv... Kort sagt meget fortrolige oplysninger der flyder gennem kupeens luft - for nej mobilen kan ikke generere et vacuum og vi andre er ikke døve...

Anbefales: Piña Colada - the Fumid Version

På det seneste er rygerne for alvor er kommet ud i lyset, hvor vi alle kan se dem og pege fingre af dem. Det er jo helt inpirerende at se, hvordan de karakterfaste folk standhaftig holder dampen oppe i blæst og slud.

Jeg vil ikke tage ære for sådan standhaftighed, men jeg er da med på bølgen af "latte-rygning" - med andre ord pulser jeg også af og til på vandpibe. Sidst det skete fandt jeg en helt fantastisk version, en slags Piña Colada i rygende udgave: Tag lige mål kokos- og banan tobak, bland dem godt med smidige håndled (men undlad at jonglere med piben) - og vupti så har du den perfekte blend. "Hosta la vista!"

Køben-dam? Amster-hvad-for-en-havn?

Mentalt snapshot fra dagens cykeltur fra jobbet:

Setting:
Kogens Nytorv, København

Tid:
17.16 en lun onsdag midt i den danske sommer

Motiv:
Tilsyneladende japansk kvinde med bredskygget hat og Nikon på maven, bladrer febrilsk i Lonely Planet til Amsterdam...

Ghana-trotter

Så er hun hjemvendt fra ferien, Ghana-trotteren. Klædt ikke i khaki, men kamouflerende grønne nuancer har jeg snuset mig (med en smule hjælp af ghanesiske PK med sin riffel) frem til en helt flok elefanter i en dam, ind på livet af krokodiller og frem til europæiske handlescentre fra 1600 og 17oo tallet: nemlig slaveborgene. Vi danskere var også fremme i felten, således har vi på vores tur erfaret, at Amelienborg er finansieret via slavehandel.

Det var nu ikke, fordi vi behøvede at begrave os i historien, for Ghanas nutid er så langt fra vores egen trygge hverdag, at en rejse med de offentlige transportmidler, er rig på oplevelser. Fra deres overpakkede tro-tros, så vi hvordan de i navngivningen af butikker lader sig inspirere af bibelske navne og steder: "Good gods multimedia"; "Fast consuming fire fast food", "...." eller hvad med "Classicbrain ventures" og "No hurry in live shop". Og det var heller ikke ligefrem fart, der prægede vores ferie i Ghana. Det var bestemt skønt, selvom vi europæere er en smule overfølsomme overfor ventetid - selv ved vores fodgængerovergang kommunikeres jo efterhånden, hvor mange sekunder der spildes endnu. I Ghana har de deres egen tidsfornemmelse. Når bussen har afgang klokken 14, klokken 14 GMT - GhanaMaybeTime - måske klokken 14, måske ikke... Men uanset hvad så kan du gå ud fra, at de nok skal få det til at lykkes; også selvom det betyder at tage et hjul af taxaen langt ude i bushen og slå på motoren med en sten for at komme videre! Men vi kom altid derhen, hvor vi ville og altid var der glade og venlige mennesker, der hilste "Ubruni, Ubruni" (Hvide, hvide). Bestemt et sted værd at besøge!

Macy Yay!

Hun fik publikum op fra sæderne i Tivolis gamle koncertsal, en del af os fik hun endda til at praktisere en moderne version af Kaptajn Jespersens morgengymnastik - sving armen over hovedet, frem og tilbage, stræk og bøj... Hun legede med melodierne, genrene og teksterne. Hun var i hopla den kære Macy Gray, trods et publikum der til tider var lidt trægt.

Hun trækker på et repertoire, der spænder fra det bittersøde første album "On how life is" til det seneste "Big" - som er stort. Her leger hun med de store drenge - Will.i.am og Justin T - og mon ikke det har givet inspiration. I alle fald tør hun nu stå ansigt til ansigt med sit publikum og det klæder hende (modsat tidligere hvor hun efter sigende yndede at stene i et hjørne af scenen med ryggen til). Fantastisk koncertoplevelse, det var rå sødme i fornem cocktail!

Kronos holder styr på søvnen

Havde jeg fundet det noget før, så ville jeg helt klart have ønsket mig et søvnrytmeur i fødselsdagsgave. Jeg har faktisk lagt mit armbåndsur i skuffen og talt dets dage på min arm - helt ærligt så kigger jeg jo tiere på mobilens ur alligevel.

Ind fra højre kommer der så en produktfornyelse, der sparker armbåndsuret ind i kampen igen.

Det er intet mindre end et ur, som ikke bare holder dateret på, hvad klokken og hvilken dato det er samt hvor i verdens geografiske grid jeg befinder mig. Dette ur kan simpelhen måle, hvornår det er bedst for mig at vågne! Jeg kan stille uret mellem 6 og 7 i morgen og bede det vække mig når det bedst passer ind i rytmen (jeg better på 6.59).

Kan jeg også få et ur der kan styre min fornuft og sende mig i seng, når det er bedst?

Jeg er cirka lige så forudseende som DSB på årets første snevejrsdag

Jeg er cirka lige så forudseende som DSB på årets første snevejrsdag. Jeg må nu bøje mig i støvet og erkende det. Med højrøde skuldre og udsigt til ikke at blive så meget som en smule mere brun alligevel. Husk solcreme, husk solcreme, husk solcreme.

Av.

Living on the flex side of life...

Da jeg var lille kunne de voksne uden at blive modsagt snildt slynge om sig med udsagn såsom: "Du kan ikke få i pose og i sæk"; "Du kan ikke blæse og have mel i munden", "Et valg har konsekvenser, et hvert valg er et fravalg..." og "Du må godt få en hund, men du skal også huske, at den skal passes og opdrages ".

Dengang gav det ganske god mening. Jeg havde selv en hund dengang. Jeg skulle gå med den, lege med den, tørre op når den glemte, at der galt andre regler for stuen end baghaven og jeg skulle opdrage den. Det virkede meget naturligt, at alle disse glæder og pligter hørte med til at have en hund. Sådan er det ikke nødvendigvis mere.

En ny trend har ramt amerikanerne, der introducerer "Flexpetz":

Flexpetz recently launched in Los Angeles and San Diego, and offers consumers the option of having a dog for just a few hours or days a week. Which is a good solution for people who'd love to have a dog, but are too busy, travel frequently, or live in buildings that don't allow dog ownership.

På sin vis er det jo smukt, at disse konsumenter elsker dyr så meget, at de ønsker at betale for samvær med et dyr, når de selv har overskud... Omvendt virker det ret hult. Jeg kan høre stemmerne fra min barndom i baghovedet: Når du foretager et valg, så fravælger du noget andet! Bare ikke når du lever på livets fleksible side...

Se den tonedøve danser...

Der er ikke noget som at danse - jeg elsker det! Selv når ingen andre har tænkt sig at gøre brug af de frie kvadratmeter, jeg automatisk opfatter som et dansegulv, når eksempelvis Man in the Mirror brager ud af højttalerne... Rytmen smælder ud i rummet, foden vipper, armene flyver rundt - der er ikke noget at gøre. Og det gør jeg på trods af, at jeg flere gange er konstateret helt og aldeles tonedøv! Jo, jo det er sandt. I folkeskolen stod der i mine papirer, at trak jeg et spørgsmål om svingninger og frekvens ved det grønne bord, så måtte jeg trække om - for jeg kunne ikke indstille frekvensmåleren efter stemmegaflen - overhovedet. Sidenhen er det cementeret i diverse tests - der ikke noget at gøre... (Prøv selv en test her).

Efter at have lavet den værste lejlighedssang i mands minde til min brors bryllup (han reddede den heldigvis selv) så har jeg smidt håndklædet i ringen. Men jeg synes alle har ret til at danse! Så: Go Napoleon Dynamite tonight girls and guys!

En helt fantastisk dag!

Nu er den netop sluttet: En helt fantastisk dag! En dag med forkælelse, med skamløs selvfokus og fokus i det hele taget... Min fødselsdag.

Min kæreste har været arkitekten bag størstedelen af forkælelsen med hjemmebag, overraskelser og en super gave - som betyder, at jeg nu kan dele et par løse skud med jer:


Et billede fra udflugten til smukke Frederiksborg slot - George Michael har selv klippet hækkene.




Dette er mig foran et billede af kong Christian den IVs hore - min slægtning - Kirsten Munk. Nydelige kniplinger frøken.

Er der lighed? Løse håndled?

Det er altid noget, at jeg havde hende den fotogene med - det kan det ny erhvervede kam era ikke få skylden for :)

I fødselsdagsgave ønsker jeg mig..

...Æblekinder, en flok børn om fødderne og et en røvfuld eventyr.

Jeg har lige været til min første lektion udi fortælleriet - altså første lektion sådan i gængs forstand. Og det var vildt udfordrende og interessant.

Godt, at jyden overkom sig selv og sin nærighed... Hvis den største fjende kan være mig selv - er de største sejre vel også, når jeg har besejret mig?

Lyset ind under skæppen...

Jeg gør det. Jeg sætter mit lys der lige under skæppen, og venter på, at der bliver buldrende mørkt:

Jeg har nu fået mit speciale publiceret! Endda som et speciale med IMPACT - lyder ret action agtigt! Se selv: http://www.impact.aau.dk/theses.html.

Nu kan jeg så officielt kalde mig forfatter med en skare på udvalgte læsere - jovist.

Slå på tæven

...hvad kan man lære af det? At kvinder,, der skriver godt og fremstår intellingente ikke nødvendigvis ved, hvad der er bedst for dem selv? Andre bud - jeg vil gerne forstå!

Fantastisk og forrykt

Med hånden på hjertet tilstår jeg det: Jeg er helt tosset med Dolly Parton. Jeg ved, det kan synes grotesk, at en relativt moderne kvinde, kan finde denne forlorende folkesanger fantastisk. Men sådan er det. Kvinden har om noget selvironi, hvilket også er streng nødvendighed for at kunne eksistere på denne jord som kunstner med høj platinparykføring og boomende barm. Kvinden skulle fx have udtalt: "It takes a lot of money to look this cheap."

Samtidigt har hun givet klassiske sentimenter, såsom "I will always love you" og pepsangen "9 to 5". Man skal have selvironi for at kunne optræde i et suit, der sidder så tæt på privaten som i videoen til I will always... og man kan da slet ikke tage sig selv seriøst med minnie-mouse dansende rundt om sig som i anden film. Hatten af for kvinden, som ikke helt har bestemt sig for, om det er hende, der bærer barmen eller barmen, der bærer hende.

My home town er Danmarks centrum - skræmmende

Så sidder jeg igen foran skærmen og nørder (indrømmet er græsenke i denne uge)... På min færd kommer jeg forbi Google Maps, søger på "Denmark" og hvad ser jeg? At den lille uundseelige by og område jeg kommer fra er Danmark centrum (samme sker for andre, der får Danmark frem med det samme). Området, der rummer en gade ved navn Långawten (ja "Lang aften") og hvor mergelgrave er en større trussel i nattelivet end narko... Hinge og Serup er Danmarks centrum - så kan I lære det...

My hometown...

Min hjemmeby var en lille flække nord for Silkeborg med lidt under 500 mennesker, der sjovt nok alle fik avis - især på regnvejrsdage. En lille flække, hvor brugsejeren ringede til min mor, da jeg havde husket det slik, jeg havde købt, men ikke resten af mine indkøb. Hvor den største hændelse på 10 år var, at bageren kom i avisen med JA og NEJ kager i forbindelse med et EU valg. Hvor husene havde navne i stedet for numre, så avisruten var en vandring mellem "Hyggebo", "Pax", "Lykkelæ" mv.. En lille by hvor min familie efter at have boet 10 år i det samme hus stadigt var "De nye i Lunkær". Nærmeste naboer var 40 vandpytter væk - eller cirka 300 meter. Det lyder ikke særligt interessant og det var det egentligt heller ikke...

...Alligevel får jeg helt hjemve til min hjemmeby, hvor der jo trods alt var højt til loftet (og langt til alt), når jeg hører The Boss synge denne version af "My hometown" sammen med Tracy Chapman - nok er lydkvaliteten skidt, men hvor ville jeg gerne have været til den koncert!

"Cola sponserer denne pause i krigen..."

TV2 News har allerede lagt ryg til meget kritik, som det sig hør og bør, når noget ny og vovet betræder den danske mediescene. Og the neverending gentagelse af det samme "news" (de er så nye og moderne, at de end ikke kan betegnes med danske ord) med samme vinkel på den samme sag giver vel heller ikke anledning til mere dannelse.

TV News er landets anden nyhedskanal, der rapporterer fra egen
helikopter. Bemærkelsesværdigt, for der kommer en vis distance til, det der sker, når nyhederne kører over skærmen i fortsat rotation, til gentagelsen giver kvalme og wienerbrødet sætter sig i halsen.

Virkelige hændelser bliver oplevelser, og TVet bliver til virkeligheden. Krigen kan afbrydes af reklameblokken og optøjer på Nørrebro kan med god kameraføring ligne krig...

Men fat mod, der er håb for dansk TV, en ny mand er tiltrådt i DRs, som vil sikre godt TV til danskerne og de "tvangsforsvenskede" skåninge. Hans navn er Ole Hyltoft, han er forfatter og vellidt af såvel "skæbnens gunst og Pia Kjærsgaaards venlige hånd" [kronik fra JP]. Hyltoft har et projekt; han vil samle det danske folk om TVet, DR skal igen transmittere arrangementer som grundlovsdag og sankt hans i sin helhed. Vi skal ikke have "...følelsesporno fra Sandholmlejren.", men mere oplæsning fra Blicher... Vi skal være dannede danskere.

Spørgsmålet er, om vi ønsker at være dannede?