07 maj 2007

Living on the flex side of life...

Da jeg var lille kunne de voksne uden at blive modsagt snildt slynge om sig med udsagn såsom: "Du kan ikke få i pose og i sæk"; "Du kan ikke blæse og have mel i munden", "Et valg har konsekvenser, et hvert valg er et fravalg..." og "Du må godt få en hund, men du skal også huske, at den skal passes og opdrages ".

Dengang gav det ganske god mening. Jeg havde selv en hund dengang. Jeg skulle gå med den, lege med den, tørre op når den glemte, at der galt andre regler for stuen end baghaven og jeg skulle opdrage den. Det virkede meget naturligt, at alle disse glæder og pligter hørte med til at have en hund. Sådan er det ikke nødvendigvis mere.

En ny trend har ramt amerikanerne, der introducerer "Flexpetz":
Flexpetz recently launched in Los Angeles and San Diego, and offers consumers the option of having a dog for just a few hours or days a week. Which is a good solution for people who'd love to have a dog, but are too busy, travel frequently, or live in buildings that don't allow dog ownership.
På sin vis er det jo smukt, at disse konsumenter elsker dyr så meget, at de ønsker at betale for samvær med et dyr, når de selv har overskud... Omvendt virker det ret hult. Jeg kan høre stemmerne fra min barndom i baghovedet: Når du foretager et valg, så fravælger du noget andet! Bare ikke når du lever på livets fleksible side...

2 kommentarer: