Den berømte håndholdte trådløse lygte "MagLite" er ikke for enhver. I hvert fald ikke hvis man læser deres reklameannonce bag på DSB bladet for tiden. Her er et uddrag. Først overskriften:
"It stays brighter longer than ever. Assuming that's important to you"
Fair nok, de fleste der vil have en lommelygte, vil have en der lyser i lang tid.
"Robust aluminiumskonstruktion fremstillet med riflet design. Fuldt anodiseret for at opnå forbedret korrosionsbestandighed. Vandafvisende. Stødsikker. En så pålidelig partner, som du kan forestille dig."
Okay. Hvilke behov tales der lige til her? Hvem vil dræbe for at få lækkert riflet design og bekymrer sig korrosionsbestandighed? Dette handler om overlevelse for fremmedords fanatikere og ingeniører. Det lyder godt nok som en teknisk og smart lygte. To af dem, tak. Kan den lave kaffe?