24 oktober 2007

Giv mig sne, slud, kuling og isvinter

Jeg håber på intet mindre end en rigtigt hård vinter. Snestorm og kuling. Så kan alle os med overlevelsesgrejet, antarktisberedte jakker og tundra tasker, få det eventyr vi er klædt på til. Frem med isøksen, der lige nu ligger brak i inderlommen, fyr nødraketten i ærmet af og lad tøjet stå sin prøve. Det bliver et festfyrværkeri sponseret af friluftsland og spejdersport, med nødblus over det danske land, så kan vi endeligt nyde godt af jakker, der garanterer tørhed i kuling og som holder kroppen varm selv med temperaturer ned til -22 grader.

Lige nu synes min jakkes modstandsdygtighed som lidt af en joke. Som at tage en kampvogn igennem Klampenborg. Overkill.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar