En lille bid af et meget stort æble...

...den første nærende bid af det store æble er taget. Og det smager så bestemt af mere!

I weekenden satte vi sammen med en veninde (der kunne give os husly - tak!) kursen mod New York i en utroligt kold Bolt Bus. Henved fem timers køretur, en håndfuld podcasts og lidt saven (muligvis savlen) senere kunne vi ane konturerne af Manhattans mange højhuse mod horisonten.

Mit første indtryk af New York er et sandt bombardement af lysreklamer, menneskemasser og gule taxier. Du kan stå stille på gaden og høre alverdens sprog omkring dig, uden at dem der taler det, nødvendigvis er turister. Vi finder frem til Manhattan og det mest fantastiske Thai-mad jeg har fået siden jeg var i Thailand (sticky rice, thai fish balls + papaya salat).

Lørdag morgen starter vi på en diner i Brooklyn, hvor midaldrende, let runde servertricer med bobbet hår skiftevis betjener kunderne englesødt og sviner en kollega til, som pjækker. Det føles lidt som at være med i en film måske fordi, de taler som Robert de Niro (hør et eksempel på dialekten - lige efter den britiske præsentation).

Efter en nærende stabel pandekager med sirup, sætter vi kursen tværs gennem Brooklyn. På få kilometer kommer vi igennem et polsk, et dominikansk og et jødisk kvarter. Og her taler vi ikke om et polsk kvarter, fordi de har et par polske restauranter - nej, der er indbyggere som KUN taler polsk! En del af skiltene er også polske - det samme gør sig gældende i det jødiske kvarter. Det er jo lørdag, så i det jødiske kvarter er alle på gåben og mændene har slangekrøller og pelshue (trods temperatur over 30 grader). Det er om noget multikulturelt - og vildt inspirerende!

I denne omgang bliver det ikke til en tur på kunstmuseet Moma - til gengæld er jeg helt forelsket i kunsten, der titter frem overalt i gadebillede. Dette er blot et par eksempler:




Efter sådan en travetur skal de tre heltinder have noget mad, vi kaster os ud i netværket af metrolinjer og ender på mirakuløs (eller måske utroligt dygtig, aner det ikke jeg legede med mit kamera) vis på Times Square. Af uransagelige grunde leder vores sultne maver os videre til en sports-restaurant, hvor intet mindre end 20 større skærme dækker det vigtigste af golf, baseball, football, fodbold og basket. Skærmene udgør faktisk den ene væg af etablissementet. Og skal du på toilet (øl hører jo til den slags) så frygt ej, for der er da også skærme på dasset!

Efter denne kulturelle og kulinariske oplevelse går vi efter bolden og scorer billetter til Dolly Partons musical 9-to-5, bygget over den fantastiske film med samme titel fra 1980 (fra dengang Jane Fonda stadig var tilknappet). Musikken i musicalen er skrevet af Parton, der som sædvanligt har humor og sans for medrivende rytmer (yes jeg er en fan i skabet). Hun er jo trods alt kvinden, der har sagt: "It takes a lot of money to look this cheap." om sig selv. Se det er humor! Selve musicalen er udført i topprofessionel stil, med dans, sang og scenografi af højeste kaliber! En sand elevatortur gennem etager af overraskelser!

Så meget på én weekend - og jeg har ikke engang skrevet om det hele. Vi er klar på endnu en bid af æblet!