Rummet og kropppen

Kunst handler ikke om at dekorere verden, men at tage ansvar og bevæge verden, fortæller arkitekten Olafur Elisson.

Eliasson har skabt mange værker verden over. I ét af dem - Green River - hælder han grøn maling i en floderne i Los Angeles, Stockholm, Moss(Norge), Bremen og Tokyo for at give indbyggerne i byen en fornemmelse for rummet, dets dimention og for hvad tid og bevægelse betyder for rummet. Du får en fornemmelse for, at din krop er en del af rummet og at der er en konsekvens af din tilstedeværelse. Ifølge Eliasson giver dette folk fornemmelse for rummets materialitet og dermed en viden om, at de faktisk kan ændre rummet. Det gør rummet tilgængeligt for folk.

Tager du til Guggenheim i Bilbao (kan anbefales!) så kan du opleve
The Matter of Time, der er et værk af Richard Serra. Det består af kæmpe rustne jernplader, der står på gulvet og former gange, publikum kan gå ind i. Nogle er formet som elipser, andre er parallele. Det fantastiske ved værket, er at det kan mærkes i kroppen. Når du går ind igennem gangene, kan du faktisk opleve, at du begynder at hælde til den ene side, sammen med væggene - eller at du får fornemmelsen af at være klemt, når væggene hælder indad og lukker for oven.

Richard Serra siger selv om værket:

"The sculptures are not objects that sit separately in the space, actually quite the opposite is true; they engender a spatial continuity with the environment in which they exist."

Lige som Eliasson har Serra fat i noget, jeg er meget interesseret i, nemlig: hvordan vi oplever det rum, vi er i og hvordan den oplevelse kan påvirkes gennem design af kunstinstallationer, (landskabs-)arkitektur og spil (pervasive games)?