12 december 2008

Kawaisa - nuttethed som kulturelt islæt

"Kawaii", hviner den lille japaneske kvinde og klapper i hænderne, så plysdyr og nøgleringe dingler. Hun er sekretær på laboratoriet og hun har netop fået øje på min nye hat. Jeg smiler, replicerer helt intuitivt med et kejtet buk og mumler arigato gozaimasu (mange tak). For hendes henrykte vurdering er en stor ros. Kawaii betyder nuttet, kær eller yndig og er faktisk mest beregnet på børn. I al fortrolighed har vores lærerinde i japansk dog betroet til os, at hvis vi skal give en japansk kvinde en kompliment, skal vi ikke sige, at hun er smuk (kirei) men nuttet (kawaii). Det får hende til at virke eller ihvert fald føle sig yngre.

Det er ikke kun kvinderne, der dyrker den nuttede stil, den går igen rigtigt mange steder i den japanske kultur. Jeg har fundet tre hurtige eksempler på min vej:

Første eksempel snublede jeg nærmest over. Tegningen her markerer et dæksel sikkert til et vandreservoir. Håber, at de rigtige brandmænd er knapt så kære...

Hvordan ville du have det med at købe dit hus af denne ejendomsmægler?
Ja, det er en tøjbamse han holder i sin hånd...


Eller hvad nu hvis sexkillingen iførte sig dette frække undertøj - helloooo Kitty, siger jeg bare!

4 kommentarer:

  1. Hej Stine,
    Altid fedt at læse lidt i din blog, når tiden skal spænderes fornuftigt(?) herude på Zealand ;) Godt indlæg!

    SvarSlet
  2. Og feminismen kom aldrig til Japan, antager jeg? Det må dæleme være svært at brænde igennem al den nuttethed.

    SvarSlet
  3. Tak for de pæne ord hr. Kragh! Og lad os bare kalde det at bruge tiden fornuftigt - så har jeg også god samvittighed ;)

    Kirsten Marie: Man kan sige at feminismen aldrig er kommet til Japan (har ikke stødt på den nogen steder!). Eller man kan sige at det er en lusket form for feminisme, der får voksne mænd til at gå med bamser...
    Men det er nok mest det første, for desværre er det et meget sexistisk samfund efter min mening.

    SvarSlet
  4. Åh gud, et sejt dæksel. Stjæl det med hjem til mig!

    SvarSlet