18 november 2008

Efterårets blade falder - de smukke farver kalder...


I min Gymnasietid samledes alle elever til tider i den store kolde og let surt lugtende gymnastik hal. Ved disse lejligheder var der altid mulighed for at teste hallens akkustik og vores lungekapasitet gennem fællessang. Ofte var der tale om oder med (for mig) helt umuligt høje toner, som for eksempel den smukke kanon om efterårets symfoni af farver:

...efterårets blade falder
Se de smukke farver kalder
Alt blir' en symfoni
Skoven er farverig
Og vi syyyngeer....

Farverne kalder bestemt på mig ude i det japanske landskab, hvilket gør det nemmere at motionere om morgenen og sværere at sidde inde på kontoret hele dagen. I weekenden fulgte jeg kaldet og tog til Kyoto, Japans oprindelige hovedstad. Kyoto er en by rig på traditioner, lækre japanske kager og templer.

Jeg er flankeret af en lang hollænder og en japansktalende koreaner - et godt team. Vi har sat næsen op efter at nå to af de fantastiske bygningsværker på én dag - begge i udkanten af Kyoto, desværre i hver sin side af byen.
(Kiyomizu-dera)

Kiyomizu-dera er det første temple som linsen stiller skarpt på. Det buddhistiske tempel ligger i Kyotos østlige del, oppe på et bakkedrag, omkranset af skov. Templet er af UNESCOs udpeget som en del af verdensarven. Det er på alle måder fortjent. Det betyder dog også at templet også er på manges besøgendes liste, så stedet emmer af liv, klikkende kameraer og tålmodige rejseførerer.

Men luften er også tyk af røgelse og duften fra det gamle træ som templet af lavet af. Jeg har ikke udført en kontrol, men der skulle ikke være brugt et eneste søm i hele tempelkomplekset. Kiyomizu-dera er fra 1633 - fire år før Christian den 4. satte byggeriet af Rundetårn i gang.

Man kan tage til Kiyomizu-dera for at nyde de smukke omgivelser, byggeriet og for at gnuppe albuer mod japanernes skuldre. Men der er også mulighed for at drikke vand fra tre kilder og dermed få godt helbred, visdom og høj levealder. Dog tilrådes det ikke at være grådig, men at vælge to ud af de tre. Når du har drukket fra dine udvalgte kilder, kan du opsøge heldet ved at springe 13 meter ud over skrænten fra templet, hvis du overlever, siges det, at du kan få et ønske opfyldt. Måske er det en god idé at drikke vandet, der sikrer høj levealder inden... Overlever du springet, er det bare om at få benene på nakken, før politiet ankommer - der er nemlig indført en lov mod springeriet.

Der er enklere, og mindre dramatiske måder at ønske på i templet. Du kan bede for dit ønske ved et af tempelalterne, ringe med de store klokker eller trække en ojikuji (lykke-papir) og håbe ikke at få en nitte. Du kan også nedskrive dit ønske på en træklods og hænge dem op:

Ønsker på rad og række.
(Kiyomizu-dera)

Munke i bøn
(Kiyomizu-dera)

Liflig duft af røgelse spreder sig
(Kiyomizu-dera)


Fra Kiyomizu-dera gik turen videre til Kinkaku-ji (guld pavillionen). Den gyldne pavillion blev bygget i 1397 som rekreations sted hvor en af datidens Shoguns kunne nyde sit otium (japansk militærrang for højtstående militær strateg). Bygningen er senere omdannet til zen tempel og brændt ned et par gange, blandt andet i forbindelse med et mislykket selvmordsforsøg. Nuværende bygning er fra 1955 og funkler som ny forstærket ved de mange glimt fra Canon, Nicon og hvad de ellers hedder.

Idylliske Kinkaku-ji før solnedgang

Træernes smukke farver får konkurrence af en Geisha.
Håber hun ikke også falder.
(Kyoto)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar