Så er hun hjemvendt fra ferien, Ghana-trotteren. Klædt ikke i khaki, men kamouflerende grønne nuancer har jeg snuset mig (med en smule hjælp af ghanesiske PK med sin riffel) frem til en helt flok elefanter i en dam, ind på livet af krokodiller og frem til europæiske handlescentre fra 1600 og 17oo tallet: nemlig slaveborgene. Vi danskere var også fremme i felten, således har vi på vores tur erfaret, at Amelienborg er finansieret via slavehandel.Det var nu ikke, fordi vi behøvede at begrave os i historien, for Ghanas nutid er så langt fra vores egen trygge hverdag, at en rejse med de offentlige transportmidler, er rig på oplevelser. Fra deres overpakkede tro-tros, så vi hvordan de i navngivningen af butikker lader sig inspirere af bibelske navne og steder: "Good gods multimedia"; "Fast consuming fire fast food", "...." eller hvad med "Classicbrain ventures" og "No hurry in live shop". Og det var heller ikke ligefrem fart, der prægede vores ferie i Ghana. Det var bestemt skønt, selvom vi europæere er en smule overfølsomme overfor ventetid - selv ved vores fodgængerovergang kommunikeres jo efterhånden, hvor mange sekunder der spildes endnu. I Ghana har de deres egen tidsfornemmelse. Når bussen har afgang klokken 14, klokken 14 GMT - GhanaMaybeTime - måske klokken 14, måske ikke... Men uanset hvad så kan du gå ud fra, at de nok skal få det til at lykkes; også selvom det betyder at tage et hjul af taxaen langt ude i bushen og slå på motoren med en sten for at komme videre! Men vi kom altid derhen, hvor vi ville og altid var der glade og venlige mennesker, der hilste "Ubruni, Ubruni" (Hvide, hvide). Bestemt et sted værd at besøge!
