Viser opslag med etiketten spil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten spil. Vis alle opslag

06 juli 2009

Spil i dybden

Paper Moon Blurst Trailer from Infinite Ammo on Vimeo.



Har du nerver til nogle krævende udfordringer, så er Paper Moon et meget æstetisk platformsspil, som ikke kun spilles horisontalt og vertikalt - nej det går også i dybden. Med Spacebar kan du ændre på kulissen, så fx. ét trappetrin forsvinder under din avatar (den figur du styrer) for at ryge i baggrunden og et andet skubbes frem. Du spiller altså i tre dimensioner - selvom grafikken er i 2D.

Spillet har udover det interessante og udfordrende game-play også en fræk streg og nuanceret lydbillede. Her er bestemt nogle minutters underholdning endnu!

11 maj 2009

Kreative spil - interface og gameplay i nye klæder

Jeg har nu for første gang sådan rigtigt prøvet en palette af PS3 spil uden at skulle slås med japanere eller børn (tak, Jacob) - og jeg er solgt.

Jeg prøvede både almindelige "blockbusters" men også en række minispil, der for alvor slog benene væk under mig. Det er genialt, at store spillere som Sony og Mac (iPhone) åbner op for at mindre spiludviklere, kan få udgivet spil. Især fordi vi spillere, derfor kan få et væld af spil som ikke reproducerer sig selv hvad gameplay, genre og målgruppe angår (de skal jo være ret sikre på at få solgt skidtet).

Ikke mere snak - tag med på et dyk i underverdenen i spillet flOw, der nærmest hensætter spilleren i trance:



Et skønt eksempel på, at spil også kan sænke pulsen...

03 februar 2009

Skygge-boksning over netværk

Skyggeboksning er en nobel disciplin. Med godt fodarbejde og vedholdenhed kan du få sved på panden uden at risikere klø. Et forskningsprojekt ved navn "Remote Impact - Shadow Boxing Over a Distance" har gjort det muligt, at skyggebokse over netværk, så du ikke behøver at slå løs på skyggen af dig selv. Skyggen på væggen i forsøget stammer nemlig fra din modspiller, der er et eller andet sted i verden.

I spillet repræsenteres den anden spiller, ikke ved hjælp af grafik, eller videostreaming (i gængs forstand), men ved skyggen og lyden af den anden spiller. At dømme ud fra videoklippet bliver spillerne grebet af legen. Læg især mærke til den noble herre med skjorten og de "finurlige helkropsslag". Jeg er ikke sikker på, at det ville give point eller klapsalver i en rigtig boksekamp...

GPS Gaming

Dette er et eksempel fra England på GPS gaming.



Jeg arbejder med lokalitetsbaserede spil i min Ph.D og dette er bestemt interessant i forhold til at skabe en generisk platform, hvor mange forskellige typer af spil kan købes og spilles alle steder til alle tider. Fleksibelt bestemt.

Det bliver interessant at følge udviklingen af spil til platformen! Hvilken type af spil vil kunne anvende platformens muligheder på en interessant måde? Man kan frygte at der vil komme en række kendte spil, der blot har fået hakket en hæl og klippet en tå, sådan som det ofte sker med spændende platforme.

02 oktober 2008

Spøgelser i storcenteret og tøjdyr på kontoret

Himlen har åbnet sig og ladet efteråret falde ned over Japan, i form af daglig regn og temperaturfald (omkring 25 grader, i stedet for 30). Da vi sidste tirsdag havde fri for at fejre efterårets komme i 30 graders varme, virkede det ellers som om det aldrig ville ske. Jeg må indrømme, at jeg hilser regnen og det temperede klima velkommen. Det gør det lidt mere spiseligt at iføre sig lange bukser hver arbejdsdag. Og det er trods alt arbejdstiden, der fylder mest her.

Hvad er det så, jeg kalder arbejde - det jeg bruger det meste af min tid på her? Udgangspunktet for opholdet er at hjælpe mig til bedre at kunne skrive en afhandling om digitale spil på gadeniveau (pervasive games). Under det japanske ophold har jeg valgt at have fokus på, hvordan brugere af et system opfører sig i rum, og hvilken rolle kroppen spiller for oplevelsen.

Min første opgave på kontoret har været at præsentere en rækker idéer til et (robot)teknologisk leg. Da robotteknologi endnu er nyt land for mig, er den opgave temmeligt udfordrende.

Otte idéer er det blevet til, der er blevet kogt ned til to og endeligt kombineret med en fjerde til noget helt nyt. Med andre ord er min tid gået med at finde ud af hvilke teknologiske platforme de arbejder med her, og foreslå anvendelse af dem. Derudover har jeg formuleret forskningsspørgsmål, som vi forhåbentligt kan belyse ved at udføre eksperimenterne. En interessant måde at bedrive forskning på.

Den endelige idé går groft sagt ud på at skabe en platform, hvorigennem vi i store menneskemængder kan finde frem til, hvem der kan være interesseret i et budskab og så sende det til dem. Det bliver højst sandsynligt et digitalt spøgelse, der inviterer til et spil, som lader mennesker på vidt forskellige lokationer lege sammen. Det kan lade sig gøre ved at bygge et netværk af sensorer ind i storcenteret, med kameraer og projektorer. Vi bygger altså teknologi ind i omgivelserne, så vi ikke kan se det, men alligevel kan have et samspil med det.

Min støtte på kontoret: Morizo (Mori betyder skov)

Jeg har kastet mig ud i at undersøge, hvordan vi kan finde frem til de rette personer og hvordan spillet skal hænge sammen. Når det først er implementeret i et storcenter, bliver det interessant at se, hvorvidt voksne mennesker vil lege i et offentligt rum og hvordan.

Som det fremgår, er det ikke så meget robotter jeg arbejder med, men med allestedsnærværende teknologi - teknologi der gør det muligt at få de informationer og services du har brug for, når og hvor behovet opstår. Tankegangen bag allestedsnærværende teknologi (ubiquitous computing) er introduceret af tidligere forskningslederen for Xerox PARC Mark Weiser. Han mener, at de personlige computere kan begrænse os ved at kræve opmærksomhed, være ufleksible eftersom de tvinger dig til at sidde og kun kan modtage input gennem tastatur samt mus. I stedet for at være et værktøj, der glider i baggrunden, så er computeren i fokus, når vi arbejder med den. Modsat for eksempel når jeg strikker med et par strikkepinde, hvor fokus er på maskerne ikke på pindene - eller det forestiller jeg mig, for nu er jeg aldrig nået videre end til at holde styr på mine fingre og undgå at stramme garnet for meget... Men jeg er også mere til det trådløse...