06 marts 2009

Data-telling

Store datamængder lyder ikke nødvendigvis vildt interessant, om end det kan være ganske spændende. To eksempler:

Jeg var i sidste uge i herligt selskab en tur på ARoS - den århusianske kunst-højborg (er helt tosset med deres indgangstrappe). Her så jeg installationen Listening post. Du træder ind i et mørkt rum og en omridset af små skærme, som danner en halvbue. Grøn tekst flyder i forskellige mønstre over de mange skærme. Et interessant og hypnotiserende lydbillede sætter rummet i svingning. Efter i nogen tids forsøg på at finde mønstre og mening i teksterne måtte jeg give op og læse udstillings "manchet". Ikke at det gjorde nogen forskel for rummet var superfedt i sig selv. Men det var en strøm af tekstbidder indhentet i realtid fra Internet.

Dette minder mig om Jonathan Harris der i længere tid har skabt projekter som på forskelligvis fortæller historier fra nettet. I et af projekterne We feel fine kan du flyde rundt i udtalelser fra nettets brugere. Eller søge i følelserne de udtrykker. Hvad rører sig for eksempel i danske kvinder mellem 30 og 39? Eller hvad skrev glade amerikanske mænd i 2005 på dage, hvor det var regnvejr? Okay bare kald mig nørdet, men jeg synes det er ret fascinerende, at data kan være så spændende! Hvis du er med på vognen så tag et kig på: http://www.wefeelfine.org/

02 marts 2009

ピタゴラスイッチ - kuglen er kastet

Solen står højt på en frostklar himmel. Det er lørdag. Fem legeglade voksne har sat kursen mod Eksperimentariet. For tiden kan du lege dig til viden om blandt andet strømforbrug, trafiksikkerhed og spionage. Men højdepunktet for mig er noget meget mere jordnært: En magnetplade, plastikmoduler og en glaskugle samt en håndfuld tyngdekraft. Resultatet af hårdt slid, vedholdende afvisning af mødre og deres små pus er denne kreation:


Legetøjet minder mig om en af min ungdoms yndlingsspil "The Incredible Machine". Et spil som jeg stadig jæger en værdi efterfølger af.

Jeg har fundet flere ganske underholdende konstruktionsspil (der dog ikke alle omfatter at bygge med hverdagsting). Bridge builder handler om at bygge broer (sjovere end det lyder). Du kan prøve en del forskellige scenarier med ufremkommelige kløfter og med så få klik som muligt bygge en bro samt teste den ved at lade et tog passere konstruktionen.

Men du behøver ikke downloads eller at købe legetøj for at kunne konstruere fantastiske baner. Hvis du tør, så er her 18 minutters inspiration. Men vær beredt: Dit hjemlige indretning kan tage vedvarende skade, hvis du bliver inspireret:


PythagoraSwitch - Watch more