26 november 2006

Inspiration, deadlines og sult


Har i dag forsøgt at skrive på en novelle, som bestemt ingen vegne vil. Cursoren blinker ganske provokerende fra skærmen uden at flytte sig.

Endnu engang er det godt, jeg har nettet, der kan forklare mig, hvorfor inspirationen udebliver. Se bare på Steen, han har svaret - for tro pokker, at det er svært at få skrevet noget, når man ingen deadline har.

Næ nej, det skulle være som, dengang da Marx skrev sit manifest og hans børn sultede ihjel, som Vincent van Gogh, der kæmpede mod sult, fattigdom og sindsyge - en historie, der ligner Knut Hamsuns, Sult om en ung forfatter, der bliver gal af at være fattig og sulten.

Jeg er nok bare for mæt og glad - men nu blev det da til et par linjer, før jeg snupper aftensmaden i min lune stue...

17 november 2006

Tysk æstetik

Wagner og Nena har bevist det, Anna David har måske altid vidst det: Tysk er et meget æstetisk sprog, fuld af poesi og ømhed.

Anna David prøvede på en blanding af dansk og engelsk at slå igennem herhjemme med "Fuck dig", at dømme udfra omfanget af sangens spilletid i radioen med succes. Men Danmark er for lille til sangen og dansk er ikke helt nok, når man er så pissed som frøken Anna. Hun har derfor nu omgjort sangen til tysk - og smukt det er det jo. Lyt her:

"Fick dich"

...Für alle die gangen die du mich angepissed hast...

Kuriositeter - eller bryster mod base

På den velrenommerede berlingske.dk faldt jeg over endnu en artikel om det to år gamle Google Earth og dets popularitet. I artikel står blandt andet om "fansitet" Googlesightseeing:

"Det var på Google Sightseeing, at en bruger offentliggjorde billedet af den topløse kvinde, der lå og solbadede i sin have i Amsterdam. Det billede nåede verden rundt, og historien fik noteplads i både Ekstra Bladet og Jyllands-Posten.

Derimod har der været mindre opmærksomhed omkring et mystisk militæranlæg, som ifølge en fyr under navnet KenGrok skulle ligge i en grænseregion mellem Kina og Indien."

Elegant som berlingske lige får sat EB og JP i samme besnærende bås: "De skrev om det, vi undlod den slags almindeligheder". Nuvel spin er jo så populært, så hvorfor ikke...

Mere bemærkelsesværdig er, at et billede af en topløs kvinde i Amsterdam er mere interessant end en skjult militærbase! Nyhedsværdien af militærbasen må umiddelbart siges at være noget større end endnu en promiskuøs kvinde i Amsterdam? Og dog kineserne forventes vel at have skjulte baser, torturkamre og deslige, nyheden havde nok været større, hvis basen blev fundet hos de fredselskende svenskere (*host*).

Så der er cirka lige lidt nyhedsværdi.

Jeg må også medgive at en topløs kvinde nok vil fange øjet mere end en base... Forstil dig bare en surfer, der finder et billede af basen: "Uh en fræk base, lækre betonkurver, og hvad har de skjult dernede under... Hvad så babe vil du se mit krydsermissil?" Nej vel!

Vi lever i en verden, hvor hemmelige baser taber til bryster - det er da ikke helt slemt eller hva?!


11 november 2006

Efterår...

Regnen rusker i ruden, ansigterne er tillukkede og vinterfrakken impreneret. Hvad får man dagene til at gå med i denne tid? Jeg har fundet Matador frem fra gemmerne - på DVD. Og hov ja fandt jeg ikke lige et gråt hår over øret der? Til foråret køber jeg en motorcykel og læder jakke - men lige nu er det vidst ok at være lidt gammel :)